Tv-nævn: Ingen skjult reklame i 'Ørnen'

Mobilselskabet 3 får ikke ulovlig reklame trods den prominente placering i DR's tv-serie "Ørnen". Det fastslår Radio- og tv-nævnet, som mener, at man blot lægger mere mærke til videotelefonerne i serien, fordi de endnu ikke er så udbredte.

Radio- og tv-nævnet har sagt god for den måde, som Danmarks Radio har valgt at profilere mobiltelefoner og bærbare computere på i tv-serien Ørnen.

Nævnet skulle vurdere, om sponsorreglerne blev overtrådt, fordi serien giver en prominent plads til eksempelvis videotelefoner og bærbare.

Blandt andet har det været debatteret, om mobilselskabet 3 får ulovlig reklame via dets sponsering af produkter i serien.

Eksempelvis bliver en politimand i seriens andet afsnit vejledt i brugen af en videotelefon af en yngre kollega.

I en anden scene fra første afsnit bruges teknologien til at fremvise et gerningssted, uden at hovedpersonen behøver tage til stedet.

Opfattes som reklame

Men nævnet finder ikke, at brugen er i strid med sponsorreglerne. Dels sker fremhævelsen af produkterne som led i det redaktionelle indhold, og dels er sponsorerne korrekt listet i rulleteksterne.

Nævnet finder heller ikke, at fremvisningen tilskynder til køb af sponsorernes produkter.

Det pointeres ligeledes i afgørelsen, at opmærksomheden omkring produkterne i tv-serien til dels kan skyldes, at de endnu ikke har stor udbredelse generelt, og at man derfor bemærker dem mere.

- 3 nævnes ikke i de pågældende afsnit. Folk opfatter scenerne i serien som reklame, fordi 3 er den eneste teleoperatør, der udbyder videotelefoni herhjemme. Seerne forbinder videotelefonerne med 3, siger Christian Scherfig, formand for Radio- og tv-nævnet, til Politiken.

Relevant link

http://www.mediesekretariatet.dk/afgrekl.htm" target="_new"> Læs hele afgørelsen fra nævnet her




IT-JOB

Formpipe Software A/S

Area Sales Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

KMD A/S

Scrum Master
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere